Bananalicious

14580580_10207568418276022_2053534247_n

Kære læsere

Der går sjældent mere end en uge ad gangen før , at jeg igen sætter tænderne i bagværk med den skønne sødme fra bananer. Faktisk kaster jeg mig ofte ud i enten bananabread eller bananpandekager, så snart chancen byder sig, derfor er en fast ingrediens i mit køleskab netop, bananer. De søde gule frugter er nemlig guld værd i en lang række kager og bagværk, og derfor giver jeg jer her to af mine absolut yndlings opskrifter – Glæd jer, de er nemme, billige og ægte bananalicious !

Bananpandekager med chiafrø

INGREDIENSER

2-3 bananer
2 æg
3-5 spsk. hvedemel
3-5 spsk. havregryn
1 spsk. chiafrø
1 tsk. bagepulver
1 tsk. Vaniljesukker
1/2 tsk. kardemomme
2 spsk. mælk, yougurt eller lignende
Saft fra en halv citron
1 spsk. Vegetabilsk olie (jeg bruger valnøddeolie)

FREMGANGSMÅDE

  1. Blend bananer og æg i en blender eller med en stavblender (jeg bruger selv en lille smoothie blender)
  2. Hæld bananblandingen over i en skål og tilsæt alle de tørre ingredienser. Her er jeg ofte ikke så præcis med målene, men gør det på slump til dejen har en god, grød-agtigt konsistens.
  3. Tilsæt til sidst mælk (eller ligende), citronsaft og olien, og rør godt.
  4. OBS: Vanilijesukker og olie kan undlades, hvis man ønsker en sundere udgave.
  5. Steg nu pandekagerne på en pande ved mellem varme. Jeg bruger en suppeske til at øse dejen op, og laver ofte tre små pandekager eller en stor omeletagtig pandekage af gangen.
  6. Portionen giver ca. 10 små pandekager eller fire store.
  7. Serveringsforslag: Server gerne med figner, mandler og honning som det ses på billedet ovenfor, eller prøv med friske bær og skyr. Hvis man er i det usunde hjørne, er også nutella og mandler et kæmpe hit.
  8. Enjoy !

A loaf of Bananabread 

INGREDIENSER

9-10 bananer
4 æg
200 g. havregryn
200 g. hvedemel
3 tsk. bagepulver
2 tsk. vaniljesukker
1 dl. sødmælksyougurt
75 g. smeltet smør
Evt. chokolade eller friske/frosne bær

FREMGANGSMÅDE

  1. Tænd ovnen på 200 grader.
  2. Blend bananer og æg i en blender eller med en stavblender (jeg bruger selv en lille smoothie blender)
  3. Hæld bananblandingen over i en skål og tilsæt alle de tørre ingredienser, og rør godt.
  4. Smelt smøret og bland det sammen med sødmælksyougurten i blandingen, rør igen godt rundt.
  5. Dejen bør have en fast, grødagtig konsistens. Hvis den er for flydende tilføjes med mel/havregryn, hvis den er for fast tilføjes en anelse vand.
  6. Hæld dejen i forme smurt med smør eller betrukket med bagepapir. Opskriften her giver ca. 2 stk bananabread.
  7. Bag brødene i ca. 30 minutter til de er gyldne. Hold øje med dem undervejs, da bagetiden kan variere.
  8. Brødene vil ofte være klistrede og føles ubagte i midten når de tages ud, hvilket skyldes fugten fra bananerne. Vent derfor til brødene er helt afkølet inden de tages ud af formene og serveres.
  9. Serveringsforslag: Ønsker man en mere kageagtig-version kan mørk chokolade og/eller bær tilføjes dejen lige inden bagning. Jeg nyder ofte mine brød som de er, eller med et tyndt lag smør, men marmelade kan klart også anbefales.

skaermbillede-2016-10-07-kl-15-40-42

Jeg håber I føler jer inspireret til at kaste jer over bananen som ingrediens i jeres kommende bagværk – Jeg lover det smager skønt og lækkert, og så er det farligt vanedannende.

SKØN og bananalicious weekend til jer

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget.

Vær den første til at kommentere på indlægget.
 Seneste plus
 
Maskulin chokoladekage med ølgelé > 
Luk
Næste indlæg
Mandag, mandag allerede igen. Og denne omgang af Lunas Seer Bagelyst passer rigtig godt ind på lig

Se næste indlæg >
Til forside
x