Ramsløg Pesto

Og masser af knækbrød dertil …

Kære læsere

Lige nu står mange af de vinter-triste danske skoves bunde i fuldt flor af de skønneste ramsløg. Her i Århus, hvor jeg bor, kan ramsløgene fra Riis Skov duftes helt ud på den store Dronning Magrethes Vej. Og det er altså noget, der kan lede tankerne hen på lækker ramsløg pesto. En opskrift derpå får I lige om lidt, men først et par helt basale ramsløgs-tip, så du ikke ender med en giftig liljekonval pesto istedet.

17270233_10208803245785938_893792110_n

Når du er på ramsløg rov er en god tommelfingerregel, at skoven hvor du har i sinde at plukke dine ramsløg, har et grønt ensartet bunddække fordelt på store områder. De giftige liljekonvaller og høsttidløs spreder sig ikke på samme måde i skovbunden som ramsløg.

Det vigtigste kendetegn er dog, at ramsløgs bladene lugter umiskendeligt meget af løg. Er den kraftige hvidløgs-agtige duft der ikke, så lad være med at tage chancen. Med den karakteristiske løg duft er man slet ikke i tvivl om det er ramsløg eller ej.

17321713_10208803245945942_2009880592_n 17238563_10208803245865940_664893549_n


Ramsløg Pesto med mandler

INGREDIENSER

3 store bundter ramsløg
100-200 g. mandler (pinjekerner eller cashewnødder kan også bruges)
1-2 fed hvidløg
3 spsk olivenolie
Saft fra en hel citron
Revet parmasanost
Salt
Peber

FREMGANGSMÅDE

  1. Hiv den store blender frem (min pesto produktion tog sted i en mini hakker… det kan ikke anbefales).
  2. Giv mandlerne en hurtig afristning enten på panden eller i ovnen ved 230 grader i 10 minutter.
  3. Bland derefter alle ingredienserne i blenderen og giv den fuld skrald med blendningen. Bedøm selv hvor mange mandler og hvor meget hvidløg du ønsker at tilføje.
  4. Smag pestoen til med citronsaften, revet parmasan, salt og peber.
  5. Du bedømmer helt selv om du ønsker en grov pesto eller om du ønsker en helt fin puré. Jeg foretrækker selv en lidt grovere en af slagsen.
  6. Pestoen opbevares i små lukkede og lufttætte beholder. Eksempelvis gamle syltetøjs glas.
  7. Nyd pestoen på hjemmelavet knækbrød, pastaretter, til salater og til lige præcis hvad dit pesto-hjerte begærer.

17275054_10208803245545932_303760792_n 17274952_10208803245505931_1576957237_n

Hjemmelavet knækbrød med græskarkerner og havsalt

INGREDIENSER

1 pose Finax knækbrødsblanding
1/2 pose Finax græskarkerner
3-4 spsk hvedemel (evt. fuldkornshvedemel)
1 1/2 dl. vand
2 dl. olivenolie
1 tsk. havsalt (+ ekstra som toppings)

FREMGANGSMÅDE

  1. Tænd ovnen på 190 grader.
  2. Bland samtlige ingredienser i en skål og ælt det godt sammen.
  3. Del dejen i to.
  4. Første omgang spredes ud på et stykke bagepapir.
  5. Placer endnu et stykke bagepapir herover og rul nu dejen ud mellem de to stykker bagepapir med en kagerulle. Sådan undgår du at dejen klistrer.
  6. Gentag med den sidste halvdel af dejen.
  7. Bag knækbrøds pladerne i midten af ovnen i 15-20 minutter til de er let gyldne.
  8. Lad dem afkøle helt inden de “knækkes” eller skæres til fine knækbrød. Jeg foretrækker at knække dem, så de ser rustikke og hjemmelavet ud.
  9. Nyd dem med en masse ramsløgspesto til !

17274441_10208803245625934_74254428_n

Godt ramsløg rov herfra !

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget.

Vær den første til at kommentere på indlægget.
 Seneste plus
 
Ekstra Sprød Kartoffelpizza > 
Luk
Næste indlæg
Kære læsere Et par uger tilbage var jeg på Formland messen i Herning, hvor jeg dagligt servede en

Se næste indlæg >
Til forside
x