TACO TACO TACO

Kære læsere

Som I måske har bemærket, så foregår det meste af min sociale færden på Instagram. Det er simpelthen både nemmere og hurtigere end de lange blogindlæg. Men når I efterspørger en opskrift her på bloggen, så skal I naturligvis få den !

Så her får I opskriften på mine mexicanske streetfood-tacos

18302176_10209206882076593_1038121936_n

INGREDIENSER

100 g. majsgryn (kan bl.a. købes i Superbrugsen)
4 dl. vand
4 spsk. smør/margarine
1/2 tsk. peber
1 tsk. fint salt
200-250 g. groft hvedemel (Jeg anvender Finax)

FREMGANGSMÅDE

  1. Majsgryn og vand blandes i en tykbundet gryde og sættes i kog i ca. 8-10 minutter.
  2. Smørret/margarinen blandes i majsgrøden og smelter ind i blandingen.
  3. Salt, peber og det grove hvedemel blandes i grøden.
  4. Dejen æltes godt til den er blød og let klistret.
  5. Dejen formes til 8-10 små kugler, der hver udrulles helt tyndt. Man kan enten vælge blot at udrulle dejen rund med formen som en taco, eller som jeg finde en rund genstand/form at udstikke dejen med. Jeg anvendte noget så simpelthen som låget til en kaffedåse, da jeg synes det passede fint i størrelsen.
  6. Opvarm en TØR pande ved høj varme, og smid først de første tacos på, når panden er helt varm.
  7. Giv hver taco mellem 2-4 minutter på hver side.
  8. Når tacoskallen er bagt, bør den stadig gerne være en anelse blød og medgørlig, da du nu skal forme den, så den ligner den klassiske taco-skal med halvmåne form. Dette kan gøre på mange måder, ved eksempelvis at smide den over en kagerulle, et opvaskestativ, en tallerkenkant eller lignende. Jeg fandt det nemmest simpelthen at “klemme” formen på blads mellem to halvtunge beholdere med mel. Blot find en teknik, der virker hos dig.
  9. Efter et par minutter bør formen være der, er den ikke er dejen formentlig enten for tør eller blød – Hvis dejen er for tør, vil tacoskallen gerne knække på midten, tilsæt da mere væske til dejen. Er dejen for blød holder tacoskallen ikke formen, tilsat da mere mel. OBS: Det er en god idé at lave en test tacoskal, inden man ruller alle tacoskallerne ud, så man ved at dejen er helt rigtig. 

18336687_10209206882476603_960718976_n 18280171_10209206882316599_1662299330_n

 

OG nu til fyldet….

Jeg foretrækker at bruge tyndskåret rødkål, bønnespirer, avocado skriver, en grov tomat salsa (se opskrift herunder), guacamole (se opskrift herunder) og et drys koriander på toppen samt en let dressing af cremefraiche med salt og peber. Indholdet af kød er naturligvis ganske valgfrit, men jeg siger det bare: En omgang good old fried chicken kan varmt anbefales. Og opskriften på sådan en får i lige herunder.

18280130_10209206882356600_52662577_n

Good old fried chicken

INGREDIENSER

Kyllingebryst i tern

4-5 dl. kærnemælk
Salt
Peber
Valgfri chilisovs

Rasp eller hvedemel

Solsikke olie til friture

FREMGANSMÅDE

  1. Bland kernemælk, salt, peber og valgfri chilisovs i en skål (mængden af salt, peber og chilisovs bedømmer i helt selv, smag evt. til).
  2. Hæld rasp/hvedemel i en skål (Forskellen på at bruge hvedemel frem for rasp er at melet giver en mere “glat” overflade, mens rasp giver et mere “crunchy” resultat. Jeg anvender selv rasp)
  3. Dyp derefter kyllingekødet i kærnemælks blandingen og vend det derefter grundigt i rasp/hvedemel.
  4. Opvarm i mens en tyk pande eller gryde med solsikkeolie 5-8 cm over bunden til friture stegning. Det er vigtigt at olien koger på fulde drøn.
  5. Kom nu over flere omgange kyllingekødet i fritureolien og steg i få minutter til gylden. OBS: Det går rigtig hurtigt.
  6. Hav en tang/gaffel/grydeske eller lignende klar til at fange de færdige kyllingestykker op med.

18308796_10209206882436602_1470845072_n 18309099_10209206882516604_561631068_n

Grov tomat salsa med koriander og forårsløg

INGREDIENSER

Tomater
Rødløg
Forårsløg
Koriander
Lime

FREMGANGSMÅDE

  1. Skær tomater og rødløg i tern. Kom dem i en skål.
  2. Skær forårsløget og snit korianderne, og tilsæt det i skålen
  3. Riv lidt limeskal ned i tomat salsaen og anvend derefter limesaften.
  4. Bland tomatsalsaen godt inden servering.

18280923_10209206882396601_1022227222_n

Guacamole

INGREDIENSER

Avocado
Skyr
Salt
Peber
Citronsaft
Chili
Evt. æg

FREMGANGSMÅDE

  1. Mos avocadoerne sammen med skyr og citronsaft i en skål. Jeg foretrækker selv en grov mos, men det er helt op til dig, hvor meget gas du giver den her.
  2. Smag blandingen til med salt, peber og en chilivariant. Dette kan enten være en helt frisk chili, chili krydderi eller en god chipotle chili salt (kan købes i Føtex).
  3. Hvis du har mod på det, så prøv med at skære et hårdkogt æg eller to i tern og tilsæt det i blandingen.
  4. Tip: For at Guacamolen ikke når at få sig en trist grå farve inden servering, kan du med fordel gemme avocadostenene og placere dem i Guacamolen indtil den serveres. Dette holder Guacamolen grøn og frisk. 

18337276_10209206881756585_244771245_n 18308739_10209206881796586_600525113_n 18302251_10209206882116594_414740698_n

RIGTIG GOD MEXI NIGHT

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget.

Vær den første til at kommentere på indlægget.
 Seneste plus
 
Ramsløg Pesto > 
Luk
Næste indlæg
Og masser af knækbrød dertil ... Kære læsere Lige nu står mange af de vinter-triste danske skoves

Se næste indlæg >
Til forside
x