Peanutbutter Fudge og Fransk Nougat

Kære læsere

Julen nærmer sig med hastige skridt, og jeg er HELT vild med det. Der findes typen af mennesker, der gerne brokker sig lidt, når man ved et tilfælde nynner julesange i sommerhalvåret og som får et gevaldigt flip, når de ser den første julepynt dukke frem i november. OG så findes der heldigvis også typer som jeg, der næsten ikke kan få nok af den søde decembertid. Til jer kommer her to tidlige juleopskrifter på et par ganske syndige julelækkerier (og I andre er hjerteligt velkommen til at fiske opskrifterne frem igen, når julefreden sænker sig)

15228026_10207929765749483_88857290_n

Peanutbutter Fudge med havsalt

INGREDIENSER

1 dåse kondenseret mælk
100 g. smør
400 g. sukker
1 1/2 dl. mælk eller fløde

150 g. peanutbutter (grov)
100 g. hvid chokolade
Havsalt

FREMGANGSMÅDE

  1. Bland kondenseret mælk, smør, sukker og mælkeproduktet i en tykbundet gryde og opvarm ved mellem varme. Rør godt undervejs for at undgå, at karamellen brænder på.
  2. Når karamellen koger (bobler) skrues der i 10-15 minutter ekstra op for varmen og der røres ekstra omhyggeligt undervejs.
  3. Den nu tyknede og lækker-brune karamel tages af varmen.
  4. Peanutbutteren blandes under hurtige omrøringer ned i karamellen.
  5. Hæld peanutbutter karamellen i en firkantet form iklædt bagepapir. Jeg anvendte et ildfast fad med målene 30 * 20 cm.
  6. Smelt hurtigt chokoladen i mikroovnen (eller over vandbad).
  7. Hæld den i zikzak mønster over karamellen.
  8. Med en gaffel “vendes” chokoladen tilfældigt rundt i karamellen, så der dannes et spændende mønster.
  9. Hele herligheden drysse med en lille håndfuld havsalt på toppen og køles i minimum tre timer.
  10. Når fudgen har sat sig, skæres den med en skarp kniv i fine firkanter, rektangler eller hvad end hjertet begærer.
  11. Fudgen serveres som den er, eller pakkes ind i fine indpakninger af bagepapir (se billede) og gemmes eller gives som gave til en du holder af.

15209273_10207929766029490_1694472793_n 15174557_10207929765909487_1862042184_n 15174554_10207929765789484_1646296462_n

15226435_10207929765469476_1088643664_n

Fransk nougat med hasselnødder og pistacie 

INGREDIENSER

200 g. sukker
100 g. glukosesirup
100 g. vand
100 g. flydende honning
3 pasturiserede æggehvider

100 g. pistacienødder (gerne med salt)
100 g. ristede hasselnødder

FREMGANGSMÅDE

  1. Sukker, glukose og vand bringes i kog i en tykbundet gryde ved høj varme.
  2. Massen koges under jævnlige omrøringer op til omkring 135-140 grader.
  3. Når sukkermassen rammer denne temperatur tilføjes honningen og der røres grundigt.
  4. Sukkermassen koges til den rammer en temperaturpå ca. 145 – 150 grader.
  5. Imens piskes æggehviderne let stive med elpisker i en seperat skål eller på røremaskine
  6. Den varme sukkermasse kommes af flere omgange ned i æggehviderne, mens der stadig piskes på højtryk. Ejer du som jeg ikke en røremaskine, så bed en anden om hjælp til at hælde sukkermassen over eller piske.
  7. Massen piskes løs indtil skålen og massen ikke længere føles synderligt varm. Pisk hellere længe end for lidt !
  8. Hæld massen ud på en silikonemåtte eller blot et stykke bagepapir med en dejskraber.
  9. Her blandes nødderne hele i. Husk at “skralle” pistacienødderne inden brug.
  10. Når det hele er blandet godt sammen, kommes den franske nougat i forme. Jeg anvendte to rugbrødsforme beklædt med bagepapir.
  11. Den franske nougat bør køle minimum 3 timer og gerne til næste dag.
  12. Inden servering skæres den i mindre rektangler med en skarp kniv. De fine nougat rektangler kan ligesom fudgen gemmes i små pakker af bagepapir og serveres senere eller gives som gave til en du har kær.

15226465_10207929766269496_1728621367_n 15226609_10207929766109492_1220518348_n 15211696_10207929765989489_529062064_n 15218318_10207929765949488_500036511_n 15218727_10207929765429475_1189129721_n 15174428_10207929765629480_1392180513_n

Jeg ønsker jer alle den skønneste december, og jeg lover at det bestemt ikke er den sidste juleopskrift i ser fra min hånd ♡

Lune December Snegle

Follow my blog with Bloglovin

Kære læsere

Winter is coming… Og dermed også den skønne måned december, den søde juletid. Og til at forsøde netop denne måned en lille snas ekstra, har jeg skabt jer en rigtig snasket opskrift, nemlig Lune December Snegle med masser af kanel, kardemomme, appelsin og marcipan.

… Opskriften kommer i to udgaver: Som fine små, børnevenlige snegle på pinde og som gode klassiske kanelsnurrer.

15139494_10207906645571493_1062586696_n

INGREDIENSER

Dej
50 g gær
3 dl. lunken mælk.
100 g. sukker
2 æg
2 spsk. kanel
2 tsk. kardemomme
2 tsk. vaniljesukker
Ca. 500-700 g. mel (bedøm selv)
150 g. smør

Fyld
250 g. smør
200 g. maripan
100 g. brunfarin
3 spsk. kanel
Skal fra 1 økologisk appelsin

Glasur
300 g. flormelis
Skal fra 1 økologisk appelsin
Vand (til glasuren har den rette konsistens

15139241_10207906645771498_512006568_n

FREMGANGSMÅDE

  1. Lav dejen: Lun mælken ved lav varme (ca. 35-40 grader) og smuldr gæret i en skål. Hæld mælken over gæret.
  2. Pisk sukker og æg i gærblandingen og pisk godt.
  3. Kom krydderierne i og pisk igen godt.
  4. Bland melet i over flere gange og ælt til sidst blandingen godt sammen på køkkenbordet (eller i røremaskine). Jeg fortrækker personligt at gøre det på den gammeldags metode, nemlig hænderne i dejen og dejen ud på bordet.
  5. Ælt afslutningsvis smørret ind i dejen så den bliver lækker smidig. Brug evt. lidt mel hertil.
  6. Lad dejen hæve under et glæde i minimum en time inden udrulning
  7. Lav fyldet: Bland alle ingredienserne i en skål. Marcipanen rives i.
  8. Mas blandingen godt sammen mellem fingerne, så marcipanen fordeles godt ind i dejen.
  9. Når dejen er hævet godt, rulles den ud i en lang rektangel (del evt. dejen i to dele, der er meget).
  10. På rektanglen smøres fyldet godt ud med en palet eller lignende.Små snegle: Ønsker du de små snegle skæres rektanglen ud i mindre rektangler, så det korte stykke som skal rulles er ca. 15-20 cm langt. Nu rulles dejen stramt op og fæstnes i lukningerne med en smule vand (brug fingeren eller en pensel). Ønskes de små snegle på pind kan de både sættes på pinden nu og lade pinden bage med, eller vente med at sætte dem i til efter bagningen.Kanelsnurrer: Ønsker du kanelsnurrerne foldes rektanglen dobbelt, så der er et lag dej – et lag fyld – og så endnu et lag dej. Herefter skæres den store rektangel ud i mindre rektangler af ca 8 cm * 15 cm. Hver af de små rektangler skæres op på midten af lang siden, men lad en ende forblive lukket med ca. 1 cm. Sno de to stykker om hinanden og bind dem som en knude. Det må gerne så rustikt ud !Ovnen tændes på 200 grader. Sneglene bager ca. 15-20 minutter, mens snurrerne gerne skal have lidt længere.
  11. Glasuren: Bland flormelis og appelsinskal med en anelse vand (bedøm selv) og pisk det let til en god glasur med en ske. Pynt de bagte, og afkølede snegle med den lækre glasur. OG SPIS.

15128550_10207906645851500_1655169610_n 15174422_10207906645651495_1700626689_n

Skønne blårbærmuffins

Skønneste læsere

Her kommer en håndfuld af de blødeste, sødeste, dejligste blåbærmuffins. Og ja, så er de endda helt uden sukker om man vil. De er faktisk så ganske sunde, at jeg spiste hele tre styks til morgenmad uden at have det mindste dårlig samvittighed. For bedst af alt smager de nemlig slet ikke sundt, de smager bare lækkert og af muffins.

Dette er en udgave med blåbær, men monstro man ikke kan lave dem med hvilken som helst anden frugt eller bær, som hjertet begærer.

Her får I opskriften der vil forsøde jeres morgen, jeres eftermiddag, jeres aften helt uden sukker.

15058690_10207877385720015_268321679_n

INGREDIENSER (ca. 12 stk)

2 æg
2 bananer
1 dl. natural yoghurt
1-2 spsk. flydende honning
1 tsk vaniljepulver (forhandles bl.a. af Urtekram i Kvickly)
2 tsk bagepulver
1 knsp. salt
100 g. havregryn
1 spsk. valnødde olie (solsikke olie kan også anvendes)
200-300 g. mel

200 g. blåbær

Fine muffinsforme (mine er købt i Søstrene Grene)

15151188_10207877385520010_1798398951_n

FREMGANGSMÅDE

  1. Tænd ovnen på 180 grader
  2. Blend æg, bananer (gerne meget modne), yoghurt og flydende honning sammen med enten blender eller elpisker. Her anvender jeg altid min lille handy smoothie blender.
  3. Hvis blendet: Hæld blandingen over i en skål og kom vaniljepulver, bagepulver, salt og havregryn heri.
  4. Tilsæt afslutningsvis olien og doser med melet indtil blandingen har en tilpas “grødet” konsistens.
  5. Vend hurtigt blåbærerne i dejen. Både friske og frosne kan anvendes.
  6. Hæld forsigtigt dejen lidt mere end halvvejs op til kanten af muffinsformene og bag muffinsene i ca. 20-25 minutter til de er gyldne og gennembagte.
  7. Nyd lune eller kolde, de er skønne no matter what.

15151581_10207877385760016_2028977583_n15151006_10207877385600012_1930736173_n 15045599_10207877385640013_436167229_n

 

Vinter Symfoni

Follow my blog with Bloglovin

Kære læsere

Jeg har de seneste dage puslet med et lille projekt. Nemlig at skabe en Vinter Kage der ikke blot smager af vinter, men som også fanger essensen af det smukke hvide, som årstiden byder.

Derfor har jeg skabt en kage, der forener smagen af kandiserede æbler, som man spiser i den bidende vinterkulde samt den søde kirsebærsovs, der nydes indendøre med hele familien samlet juleaften – Alt sammen kombineret på en bund af friske hasselnødder og ægte julekonfekt. Og jeg siger jer, den smager simpelthen af det sødeste vinter kys.

En ægte Vinter Symfoni.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

INGREDIENSER

Konfektbund med hasselnødder og hvid chokolade

100 g marcipan
100 g smør
100 g sukker
30 g hvedemel
50 g hasselnødder
50 g hvid chokolade

Bomber af kirsebærsovs

1 dåse kirsebærsovs
2 dl. fløde
2 blade husblas

Mousse af kandiserede æbler

4 store æbler
2 spsk. vand
70 g sukker
1 tsk. vaniljesukker
1 tsk. stødt ingefær
1  tsk. kardemomme

5 dl. fløde
1 pasteuriseret æggeblomme (kan undlades)
6 blade husblas

Pynt 

50 g. hvid marcipan
Sukkerkugler
Dust (salmon)
Dust (white hologram)
Lidt blade

FREMGANGSMÅDE

Konfektbund med hasselnødder og hvid chokolade

  1. Tænd ovnen på 180 grader.
  2. Bland marcipan, smør og sukker sammen til en remonce.
  3. Tilsæt melet heri.
  4. Hak hasselnødderne og chokoladen groft og kom dem i konfektblandingen. For en ekstra stærkt nøddesmag kan hasselnødderne med fordel lige ristes 10 minutter i ovnen eller på en pande inden de kommes i.
  5. Bag bunden i en smurt springform i ca. 30 minutter til den er dejlig gylden.
  6. Lad kagen afkøle og skær den dernæst til med en kniv, så den måler 2 cm mindre i diameteren end den oprindelige springform.

Bomber af kirsebærsovs

OBS:

Her anvendes tre forskellige størrelser af silikone halvkugle forme, ca. 2, 3 og 4 cm. Hvis dette ikke haves kan man blot bruge en enkelt størrelse eller helt undlade denne del.

Jeg anvender en færdiglavet kirsebærsovs, da det ikke just er sæson for kirsebær i øjeblikket. Ønsker man at anvende sin egen hjemmelavet kirsebærsovs eller sirup, så gør man selvfølgelig bare det, hvis man lige har sådan en omgang liggende.

  1. Opblød husblassen i en skål med koldt vand i minimum 10 minutter.
  2. Pisk fløden let stiv så den stadig er skøn luftig.
  3. Sigt saften fra kirsebærsovsen gennem en sigte direkte ned i flødeskummet og vend godt med en dejskraber.
  4. Opvarm husblassen i en lille gryde ved lav varme med en skefuld eller to af kirsebærmoussen.
  5. Vend den smeltede husblas under hurtige omrøringer i den kolde kirsebærmousse.
  6. Fyld silikoneformene med moussen og skrab med en palet.
  7. Frys i minimum halvanden time.

Mousse af kandiserede æbler

  1. Skræl æblerne og skær dem i tern.
  2. Kog dem i en gryde sammen med vand, sukker og krydderierne.
  3. Lad det koge i ca. 30 minutter, så det bliver godt kogt ind.
  4. Blend kompoten med en stavblender så længe som muligt, så det bliver til en fin, fin pure. Det er vigtigt at pureen ikke bliver for grov, da moussen ellers forekommer grynet.
  5. Afkøl pureen og pisk fløden let stiv i mens.
  6. Opblød husblassen i en skål med koldt vand i minimum 10 minutter.
  7. Når pureen er afkølet, blandes den forsigtigt op i den let piskede fløde af flere omgange. Vend blandingen godt med en dejskraber.
  8. Kom den pasturiserede æggeblomme i og vend. Æggeblommen skulle gerne forhindre at moussen skiller, da æblerne indeholder meget vand.
  9. Smelt husblassen i en lille gryde ved lav varme med en anelse af æblemousse.
  10. Vend til sidst den smeltede husblas under hurtige omrøringer i æblemoussen.

Opbygning af kagen

  1. Placer den tilskårne bund i springformens midte.
  2. For formens kant med kageplast.
  3. Placer den mellemste størrelse af kiresebærbomberne oven på bunden. Du kan evt. fæstne dem i bunden med en smule af æblemoussen, for at undgå at de “driver op” gennem laget af æblemousse.
  4. Fyld nøje hele molevitten op med den søde æblemousse, gerne i en sprøjtepose så du kan sikre dig, at moussen når helt ud til alle kanter. Sørg for at moussen dækker kirsebærbomberne godt.
  5. Sæt den samlede kage på køl eller frys i minimum halvanden time.
  6. Fjern springform og kageplast. Kør evt. kanten med en varm paletkniv for et smukkere resultat.
  7. Placer moussebomber af forskellige størrelser på kagens top.
  8. Drys med sukkerkugler. Disse er fra Dr. Oetker.
  9. Form marcipanblomter og drys med laksefarvet dust og hvidt glimmer.
  10. Placer disse med små friske blade på kagens top.
  11. Server med en lun vinter-te og hyg dig.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Vældig værdig vegetarpizza

Kære jer

Er du vegetar eller er du slet ikke vil du elske denne opskrift. Hvis ikke for den gode friske smag, så i det mindste for rettens smukke farverige udseende. Man bruger for tiden ofte det lidt fjollede begreb instaværdig – Altså simpelthen hvorvidt ting er værdige nok til at publiseres på de sociale medier, og det må man altså sige at denne farverige fætter gør sig vældig værdig til.

… Og er man som sagt bare ude efter god smag? Ja, så er det bestemt også noget denne grøntsags pizza kan klare.

15049998_1610932135875247_111609006_n

Pizzadej

INGREDIENSER

25 g. gær
2 dl. Lunkent vand
1 1/2 tsk. Salt
1/2 spsk sukker
1 1/2 spsk olie
3 dl. Hvedemel
2 dl. Fuldkornsmel

FREMGANGSMÅDE

  1. Smuldr gæret i det lunkne vand.
  2. Bland salt, sukker og olien heri. Sukkeret anvendes for at fremme hævningen og kan derfor sagtens undlades.
  3. Bland melet sammen i en seperat skål og hæld det i gæropløsningen lidt af gangen.
  4. Ælt dejen godt sammen og lad den hæve under et klæde.
  5. Du bestemmer helt selv, hvor lang tid du lige føler for, at lade dejen hæve, men en god time er helt optimalt.
  6. Del dejen op i mindre portioner alt efter hvor store du ønsker pizzaerne og udrul dem.
  7. Tænd ovnen på 200 grader.

Blomkålspure med rødbede

INGREDIENSER

1 blomkål
1 rødbede
2 spsk skyr
1 spsk olie
Frisk oregano
Salt
Peber

FREMGANGSMÅDE

  1. Skræl og skyl grøntsagerne og hak dem derefter i mindre stykker.
  2. Blend alle ingredienserne til en grov pure.
  3. Smag til med salt og peber.
  4. Smør pureen ud på de færdig udrullede pizzabunde
  5. Bag pizzaerne ved 200 grader i ca. 20-30 minutter.

Toppings

INGREDIENSER

3 avocadoer
1 boljse rødbede (købes i større supermarkeder)
Lidt radiser
Forårsløg
Løsspirer (købes i større supermarkeder)
Frisk oregano
Fetaost

FREMGANGSMÅDE

  1. Skær avocadoerne i tynde skiver. Her plejer jeg først at skære avocadoen over i to dele og så rive skallen af, vende dem på hovedet og skære dem derfra (se evt. billeder)
  2. Skær rødbeden, radiserne og forårsløgne i tynde skiver.
  3. Placer grøntsagerne som du har lyst over de bagte pizzabunde med den smukke lille pure.
  4. Drys med løgspirer, frisk oregano og smuldret fetaost.
  5. Server (eller fang et billede af hele herligheden til Instagram først)

14996544_1610932075875253_71344665_n

15050071_1610932089208585_1119594271_n

 

 Seneste plus
 
‹ Forrige12345Næste ›
x