Banana Bread – Nu med “pynte banan”

Kære læsere

Jeg har tidligere skrevet jer en række lækre opskrifter med den skønne sødme fra bananer, hvor også det elskværdige Banana Bread indgik. Nu har jeg videreudviklet det kære brød en smule, og det er kun blevet bedre. Så som lovet får I her opskriften på mit Banana Bread – Nu med indbagt pynte banan og 70 % mørk chokolade.

… De tidligere opskrifter med bananer kan læses lige HER

15320366_10207987653276635_502577433_n

INGREDIENSER

3 bananer + 1 til pynt
2 æg
1 1/2 dl. mælk
Ca. 200 g. hvedemel
Ca. 100 g. havregryn
3 tsk. bagepulver
1 tsk. Kardemomme
Skal af en økologisk appelsin (kan undlades)
100 g. mørk chokolade 70 %

15319615_10207987653356637_1451929582_n

FREMGANGSMÅDE

  1. Tænd ovnen på 200 grader.
  2. Blend de 3 bananer, æg og mælk sammen i en blender eller med en stavblender (jeg bruger selv en lille smoothie blender)
  3. Hæld bananblandingen over i en skål og tilsæt alle de tørre ingredienser, og rør godt.
  4. Hæk chokoladen groft og vend den i dejen. Riv også appelsinskal i her og vend godt.
  5. Dejen bør have en fast, grødagtig konsistens. Hvis den er for flydende tilføjes med mel/havregryn, hvis den er for fast tilføjes en anelse mælk.
  6. Hæld dejen i en rugbrødsform smurt godt med smør.
  7. Flæk den sidste banan på midten og placer den sirligt oven på dejen, så begge halvdele buer indad mod hinanden og mødes på midten.
  8. Bag brødet i ca. 30-40 minutter til det er gyldnet. Hold øje med dem undervejs, da bagetiden kan variere.
  9. Vent til brødet er helt afkølet inden det tages ud af formen og serveres, ellers kan det risikere at ødelægges.
  10. Nyd det da i fulde drag !

15310652_10207987653236634_1427175556_n 15320278_10207987653156632_1712557287_n

Jeg håber I kan bruge opskriften. Den skønneste weekend til jer herfra ♡

Nøddebrud

Kære læsere

Jeg er netop vendt hjem fra nattevagt, som jeg skriver indlægget her, og jeg havde simpelthen den vildeste sult efter nybagte boller. Derfor har jeg i skrivende stund kastet mig over en omgang lynhurtige nøddebrud med mandler og hasselnødder. Og opskriften den får I lige her – Men ikke nok med det, så får I den også på video (!) JUHU.

… Videoen vises nederst på siden.

15227899_10207959899862817_1056383987_n

INGREDIENSER

50 g gær
3 dl. lunken mælk
1 spsk. sukker
1 knsp salt
ca. 500 g. mel
125 g. smør

1 æg
150-300 g blandede nødder (efter eget ønske)
1 tsk kardemomme

FREMGANGSMÅDE

  1. Lun mælken ved svag varme til lidt over lillefinger temperatur.
  2. Smuldr gæren i en skål og opløs den ved at hælde den lune mælk henover.
  3. Kom sukker og salt i gæropløsningen for at hjælpe på hævningen.
  4. Bland melet i af flere omgange og ælt dejen godt sammen på bordet. Bedøm selv hvor meget mel der skal bruges. OBS: Dejen må gerne være lidt til den tørre siden inden smørret blandes i.
  5. Ælt og mas smøret ind i dejen med fingerne, så dejen bliver lækker og smiddig. Brug evt. lidt ekstra mel, hvis det bliver for klistret en opgave.
  6. Lad dejen hæve under et klæde på køkkenbordet i en time til halvanden.
  7. Tænd ovnen på 200 grader.
  8. Når dejen er hævet godt op, dannes der en lille udhulning i midten.
  9. Her kommes æg, nødder og kardemomme i og blandes/æltes derfra ind i dejen.
  10. Del dejen op i mindre portioner, som danner nøddebrudene.
  11. Placer dem på en bageplade med bagepapir og bag indtil de er gyldne i ca. 20-30 minutter.
  12. Nydes lune eller kolde med eller uden smør på. De er gode til det hele !

Konfekt Grantræer

Kære jer

I dag er det 1. søndag i advent og det er derfor dagen , hvor den søde juletid for alvor skydes igang. Men ikke nok med det er det også dagen, hvor jeg starter et lille youtube univers til jer. Her vil I med tiden kunne finde helt simple opskrifter, som alle kan være med på i bedste how-to stil.

Jeg glæder mig til at dele det med jer og håber, at I vil tage rigtig godt imod det. Det er produceret helt af egen hånd, og derfor helt uden alverdens fancy udstyr eller fede studier. Det er simpelthen blot mig, min lille stue og ikke mindst mit kære Olympus Pen, der danner rammen om de små opskrifter.

Youtube kanalen skydes naturligvis i vejret med en adventskalender bestående af fire lette julelækkerier, som alle kan være med på.

Første omgang byder på søde små konfekt juletræer af marcipan og nougat med frisk smag af appelsin og citron. Se med i videoen nederst og følg opskriften nedenfor.

15218681_10207950294902699_745222842_n

Konfekt Juletræer

INGREDIENSER

400 g marcipan
200 g nougat
Skal fra 1 økologisk appelsin
250 g stuetempereret smør
250-350 g flormelis
Skal fra 1 økologisk citron
Grøn pastafarve (leaf green)

Spiseligt glimmer

FREMGANGSMÅDE

  1. Udrul marcipanen i bånd af forskellige længder mellem 5-20 cm med en tykkelse på ca. 5 mm.
  2. Dan af hvert bånd en lille bue (som en glad julemund) og pres det stykke der skal danne træets spids ekstra tyndt med fingrene.
  3. Opvarm let nougaten ved lav varme og smør i midten af hvert bånd med et strejf af nougat.
  4. Riv appelsinskalen over marcipan og nougat.
  5. Rul nu båndene til små, fine kegler, der skal danne træets krop.
  6. Pisk smør, flormelis og citronskal sammen med en elpisker i en skål.
  7. Del smørcremen op i tre lige store portioner.
  8. Indfarv de tre portioner i farverne grøn – lysere grøn – hvid med den grønne farve (dvs. den hvide naturligvis ikke farves).
  9. Kom først den grønne smørcreme i en sprøjtepose med en lille stjernetyl.
  10. Sæt små aftryk af smørcremen hele vejen rundt om keglen fra bunden og ca. 1/3 del af vejen op.
  11. Skift nu til den lysere grønne smørcreme og sæt igen små stjerne aftryk med sprøjteposen ca. 2/3 del af vejen op.
  12. Skift afslutningsvis til den hvide smørcreme og form træets top, så det ligner at det netop er faldet sne på grantræets top.
  13. Drys med spiseligt glimmer.
  14. Grantræerne spises hele eller skæres i skiver som en lille træstamme.

 

 

Peanutbutter Fudge og Fransk Nougat

Kære læsere

Julen nærmer sig med hastige skridt, og jeg er HELT vild med det. Der findes typen af mennesker, der gerne brokker sig lidt, når man ved et tilfælde nynner julesange i sommerhalvåret og som får et gevaldigt flip, når de ser den første julepynt dukke frem i november. OG så findes der heldigvis også typer som jeg, der næsten ikke kan få nok af den søde decembertid. Til jer kommer her to tidlige juleopskrifter på et par ganske syndige julelækkerier (og I andre er hjerteligt velkommen til at fiske opskrifterne frem igen, når julefreden sænker sig)

15228026_10207929765749483_88857290_n

Peanutbutter Fudge med havsalt

INGREDIENSER

1 dåse kondenseret mælk
100 g. smør
400 g. sukker
1 1/2 dl. mælk eller fløde

150 g. peanutbutter (grov)
100 g. hvid chokolade
Havsalt

FREMGANGSMÅDE

  1. Bland kondenseret mælk, smør, sukker og mælkeproduktet i en tykbundet gryde og opvarm ved mellem varme. Rør godt undervejs for at undgå, at karamellen brænder på.
  2. Når karamellen koger (bobler) skrues der i 10-15 minutter ekstra op for varmen og der røres ekstra omhyggeligt undervejs.
  3. Den nu tyknede og lækker-brune karamel tages af varmen.
  4. Peanutbutteren blandes under hurtige omrøringer ned i karamellen.
  5. Hæld peanutbutter karamellen i en firkantet form iklædt bagepapir. Jeg anvendte et ildfast fad med målene 30 * 20 cm.
  6. Smelt hurtigt chokoladen i mikroovnen (eller over vandbad).
  7. Hæld den i zikzak mønster over karamellen.
  8. Med en gaffel “vendes” chokoladen tilfældigt rundt i karamellen, så der dannes et spændende mønster.
  9. Hele herligheden drysse med en lille håndfuld havsalt på toppen og køles i minimum tre timer.
  10. Når fudgen har sat sig, skæres den med en skarp kniv i fine firkanter, rektangler eller hvad end hjertet begærer.
  11. Fudgen serveres som den er, eller pakkes ind i fine indpakninger af bagepapir (se billede) og gemmes eller gives som gave til en du holder af.

15209273_10207929766029490_1694472793_n 15174557_10207929765909487_1862042184_n 15174554_10207929765789484_1646296462_n

15226435_10207929765469476_1088643664_n

Fransk nougat med hasselnødder og pistacie 

INGREDIENSER

200 g. sukker
100 g. glukosesirup
100 g. vand
100 g. flydende honning
3 pasturiserede æggehvider

100 g. pistacienødder (gerne med salt)
100 g. ristede hasselnødder

FREMGANGSMÅDE

  1. Sukker, glukose og vand bringes i kog i en tykbundet gryde ved høj varme.
  2. Massen koges under jævnlige omrøringer op til omkring 135-140 grader.
  3. Når sukkermassen rammer denne temperatur tilføjes honningen og der røres grundigt.
  4. Sukkermassen koges til den rammer en temperaturpå ca. 145 – 150 grader.
  5. Imens piskes æggehviderne let stive med elpisker i en seperat skål eller på røremaskine
  6. Den varme sukkermasse kommes af flere omgange ned i æggehviderne, mens der stadig piskes på højtryk. Ejer du som jeg ikke en røremaskine, så bed en anden om hjælp til at hælde sukkermassen over eller piske.
  7. Massen piskes løs indtil skålen og massen ikke længere føles synderligt varm. Pisk hellere længe end for lidt !
  8. Hæld massen ud på en silikonemåtte eller blot et stykke bagepapir med en dejskraber.
  9. Her blandes nødderne hele i. Husk at “skralle” pistacienødderne inden brug.
  10. Når det hele er blandet godt sammen, kommes den franske nougat i forme. Jeg anvendte to rugbrødsforme beklædt med bagepapir.
  11. Den franske nougat bør køle minimum 3 timer og gerne til næste dag.
  12. Inden servering skæres den i mindre rektangler med en skarp kniv. De fine nougat rektangler kan ligesom fudgen gemmes i små pakker af bagepapir og serveres senere eller gives som gave til en du har kær.

15226465_10207929766269496_1728621367_n 15226609_10207929766109492_1220518348_n 15211696_10207929765989489_529062064_n 15218318_10207929765949488_500036511_n 15218727_10207929765429475_1189129721_n 15174428_10207929765629480_1392180513_n

Jeg ønsker jer alle den skønneste december, og jeg lover at det bestemt ikke er den sidste juleopskrift i ser fra min hånd ♡

Lune December Snegle

Follow my blog with Bloglovin

Kære læsere

Winter is coming… Og dermed også den skønne måned december, den søde juletid. Og til at forsøde netop denne måned en lille snas ekstra, har jeg skabt jer en rigtig snasket opskrift, nemlig Lune December Snegle med masser af kanel, kardemomme, appelsin og marcipan.

… Opskriften kommer i to udgaver: Som fine små, børnevenlige snegle på pinde og som gode klassiske kanelsnurrer.

15139494_10207906645571493_1062586696_n

INGREDIENSER

Dej
50 g gær
3 dl. lunken mælk.
100 g. sukker
2 æg
2 spsk. kanel
2 tsk. kardemomme
2 tsk. vaniljesukker
Ca. 500-700 g. mel (bedøm selv)
150 g. smør

Fyld
250 g. smør
200 g. maripan
100 g. brunfarin
3 spsk. kanel
Skal fra 1 økologisk appelsin

Glasur
300 g. flormelis
Skal fra 1 økologisk appelsin
Vand (til glasuren har den rette konsistens

15139241_10207906645771498_512006568_n

FREMGANGSMÅDE

  1. Lav dejen: Lun mælken ved lav varme (ca. 35-40 grader) og smuldr gæret i en skål. Hæld mælken over gæret.
  2. Pisk sukker og æg i gærblandingen og pisk godt.
  3. Kom krydderierne i og pisk igen godt.
  4. Bland melet i over flere gange og ælt til sidst blandingen godt sammen på køkkenbordet (eller i røremaskine). Jeg fortrækker personligt at gøre det på den gammeldags metode, nemlig hænderne i dejen og dejen ud på bordet.
  5. Ælt afslutningsvis smørret ind i dejen så den bliver lækker smidig. Brug evt. lidt mel hertil.
  6. Lad dejen hæve under et glæde i minimum en time inden udrulning
  7. Lav fyldet: Bland alle ingredienserne i en skål. Marcipanen rives i.
  8. Mas blandingen godt sammen mellem fingerne, så marcipanen fordeles godt ind i dejen.
  9. Når dejen er hævet godt, rulles den ud i en lang rektangel (del evt. dejen i to dele, der er meget).
  10. På rektanglen smøres fyldet godt ud med en palet eller lignende.Små snegle: Ønsker du de små snegle skæres rektanglen ud i mindre rektangler, så det korte stykke som skal rulles er ca. 15-20 cm langt. Nu rulles dejen stramt op og fæstnes i lukningerne med en smule vand (brug fingeren eller en pensel). Ønskes de små snegle på pind kan de både sættes på pinden nu og lade pinden bage med, eller vente med at sætte dem i til efter bagningen.Kanelsnurrer: Ønsker du kanelsnurrerne foldes rektanglen dobbelt, så der er et lag dej – et lag fyld – og så endnu et lag dej. Herefter skæres den store rektangel ud i mindre rektangler af ca 8 cm * 15 cm. Hver af de små rektangler skæres op på midten af lang siden, men lad en ende forblive lukket med ca. 1 cm. Sno de to stykker om hinanden og bind dem som en knude. Det må gerne så rustikt ud !Ovnen tændes på 200 grader. Sneglene bager ca. 15-20 minutter, mens snurrerne gerne skal have lidt længere.
  11. Glasuren: Bland flormelis og appelsinskal med en anelse vand (bedøm selv) og pisk det let til en god glasur med en ske. Pynt de bagte, og afkølede snegle med den lækre glasur. OG SPIS.

15128550_10207906645851500_1655169610_n 15174422_10207906645651495_1700626689_n

 Seneste plus
 
‹ Forrige12345Næste ›
x